|
| |
| Montecristo og Pianosa |
| |
 |
| |
Udflugterne: |
| |
|
| |
|
|
|
| |
Montecristo
Øen Montecristo har fire beboere: to vagter og to statsskovfogeder.
Det en den mest barske ø i den toscanske øgruppe. Den har en kyststrækning på 16 km.
Dens omgivelser er karakteriseret af store klippesten i bunker, spredt over det hele, med en balance som virker ustabil. Det virker, som om de hvert øjeblik kan styrte sammen. De kaldes ‘tafoni’ og har bizzare former pga. vindens erosion.
En af Alexandre Dumas romaner foregik på denne ø, heraf kommer øens berømmelse. |
 |
|
| |
Pianosa
Det er den femte af øerne i Toscanas øgruppe. Den er ca. 10 kvadratkilometer stor og næsten ubeboet.
Dens navn kommer sig af, at den er næsten helt flad ("Planasia" hed den i gammel tid). Hvis man udelukker fyrtårnet, der er 42 m. højt, er øens højste punkt kun 29 meter over havet. Øens gennemsnitshøjde er 18 meter. Før i tiden var den sæde for et fængsel. “Colonia penale agricola della Pianosa” oprettet i år 1858 og anvendt til 1998. I dag er det beskyttet af få politimænd, som skal overvåge og beskytte strukturerne. I 1932 blev den dengang kommende statsminister Sandro Pertini sat i fængsel, af politiske årsager, på Pianosa. |
 |
Takket være dens specielle destination først som fængsel, og senere underlagt Parken Arcipelago Toscano, er øen forblevet uberørt. Der er ikke blevet fanget fisk i havet omkring øen i 150 år, og området er stadig et sikket sted for talrige fiskearter.
I en radius på 1 mil omkring øen er al sejlads og fiskeri nemlig forbudt. De besøgende må kun bade på een strand, hvis havbund er speciel smuk og fyldt med liv. |
|
|
|
|
